mandag

Kager undervejs i Polen

Skulle det nu ske, at man har været rejst sydover, nærmere bestemt til Polen, for at følge landets udvikling fra socialist stat til et stadig mere vestligt orienteret land. - Alting går så stærkt i Polen og økonomien buldrer der ud af.
Når man nu opholder sig i Polen, må man også benytte lejligheden til at udforske de polske kaffeborde og her er sandelig noget at komme efter.
Lækre kager, småkager i oversize, konditorkager . . . . . her er rigeligt til den søde tand og igen, adskilligt noget billigere end bagerbrød og konditorkager i Danmark.

Vi lister opskriften på Batorys Chokoladekage og Marians Konditorstang i tasken.


BATORYS CHOKOLADEKAGE

225 g smør
225 g sukker
225 g smeltet chokolade
6 æg (blommer + stiftpisket hvide)
saften af 1/2 citron
225 g mel
1 strøget tsk. bagepulver

pynt
chokoladeglasur
mandelflager

Smør og sukker røres, æggeblommerne og den smeltede, lidt afkølede chokolade tilsættes. Til sidst røres mel, bagepulver og de stiftpiskede æggehvider i skiftevis.
Bages i en velsmurt form for svag varme, 175 grader i en time.
Lad kagen stå i formen til næste dag. Tag den ud af formen, glasér den med chokoladeglasur og drys med mandelflager.


MARIANS KONDITORSTANG

3 æg
200 g sukker
150 g mel
2 strøgne tsk. bagepulver
7 spsk. kogende vand
2 store spsk. kakao

smørcreme

150 g smør
125 g florsukker
2 spsk. cognac eller rom

Æg og sukker piskes til tykt skum, mel, bagepulver og kogende vand tilsættes og dejen røres sammen, dels og i den ene portion kommes kakao.
Dejen fordeles ud i to aflange forma, evt. foret med bagepapir.
Bages i ovnen ved 200 grader i 12 minutter.
Den lyse og den mørke bund lægges sammen med smørcremen. Den øverste bund pyntes med striber af smørcremen. Kagerne stilles i køleskabet og står nogle timer. Skæres så ud i passende snitter og serveres meget kolde.

Noget om Mad