torsdag

Italien og Torta pasqualina

I Italien er en traditionel ret på påskebordet, torta pasqualine. Ganske vist har vi lige overstået påsken, men nogen har måske været i Italien i påsken og fået serveret torta pasquslina. Den serveres traditionelt sammen med kold eller varm tomatsauce eller som tilbehør til kalvekoteletter.


De, der nu skulle have lyst til at prøve retten af derhjemme, får opskriften her og den er beregnet til 6 personer.


TORTA PASQUALINA

dej

500 g mel
5 spsk. olie
1/2 tsk. salt
ca. 2 1/2 dl vand

fyld

1 kg frisk spinat
3 spsk. mgr.
500 g kvark
60 g reven parmesanost

Ælt en dej af mel, olie, salt og vand. Lad dejen hvile koldt 1 times tid. Skyl spinaten, kom den i kogende letsaltet vand og lad den trække ved svag varme i 10 minutter. Kom spinaten i en sigte og lad den dryppe godt af. Kør den gennem kødmaskinen.
smelt fedtstoffet og tilsæt spinaten. Lad den dampe nogle minutter. Mos kvarken igennem en si og bland den med spinaten og 2/3 af den revne ost.
Dejen deles i 10 lige store stykker, der hver rulles ud til en rund kage på størrelse med en springform.
Smør springformen og alle ti kager med olie. Læg 5 kager ovenpå hinanden i bunden af springformen. Så lægges spinatfyldet på. Heri trykkes 6 huller og der slås et æg ud i hvert hul. Drys æggene med salt og resten af parmesanosten og læg de resterende kager på. Prik overfladen med en gaffel.
Tærten bages i ovnen ved 170 grader i ca. 1 time.
Tag tærten ud af formen, læg den på et fad og skær den i 6 stykker.

Servér torta pasqualina med kold eller varm tomatsauce eller som tilbehør til kalvekoteletter.
Follow my blog with Bloglovin

Spise med Mormor