lørdag

Kardemommeby Kristiansand Norge

En eventyrlig rejse til Norge bringer os til eventyrbyen, Kardemomme By, beliggende i Kristiansand. Samtidig vil vi også smage på en af Norges nationalretter, nemlig Narviksild.



Med blikket vendt mod vor nordiske broderland Norge, der ikke udelukkende består af fjeldvandring, skiferie og sne, sætter vi rejsekursen mod Kristiansand i det sydlige Norge, der udover en dyrepark også rummer en eventyrby for både børn og voksne, Kardemommeby. Den er beliggende midt i Kristiansands Dyrepark. Thorbjørn Egners berømte eventyr om Folk og Røvere i Kardemommeby er naturligvis baggrunden for dette eventyrlige feriested.


Anlæggelsen af Kardemommeby, som stod færdig i 1991, havde Thorbjørn Egner med som planlægger. Desværre døde han og nåede ikke at være med til åbningen af sin fantasifulde eventyrby.

Det er en enestående mulighed for familier med børn, at få lov til at overnatte i Kardemomme by, som hvert år lejer en del af byens huse ud i sommerhalvåret til stedets gæster. Politimester Bastian, tante Sofie, de tre røvere Kasper, Jesper og Jonathan, alle elskede eventyrfigurer fra Thorbjørn Egners Folk og røvere i Kardemomme by, er det muligt at møde i Kardemommeby.



Rejsen er en rigtig familieferie, da turen fra Danmark nemt gøres rimelig hurtigt i bil og er man først i Hirtshals tager det godt tre timer at sejle over til Kristianssand. Den helt nemme version er at henvende sig til Color Line. De har færdige pakkerejser, inkluderet både sejlads, entré og overnatning i Kardemommeby.
Ellers kan ferieophold bookes direkte hos Dyreparken. www.dyreparken.no



NARVIKSILD

12 spegesildefileter
6 sylteagurker
6 løg

sauce

1/2 dl tomatpuré
1/2 dl ketchup
175 g sukker
1 dl olivenolie
1 dl eddike

Sild, agurk og løg skæres i tern og blandes sammen.
Alle ingredienser til saucen blandes og hældes over sildene, som skal være dækket. Stil sildene koldt i to døgn for at trække.
Si saucen fra og lav en ny portion sauce til sildene og hæld den over sildene. som er klar til servering.

Noget om Mad