lørdag

Holland Diamanter og Hollandske Pandekager

Når talen er om Holland er der straks mindst tre ting, der dukker op i erindringen, - møller,tulipaner og handel med diamanter. Hertil kommer kanaler, fri handel med hash og lakrids, thi landet er faktisk kendt som et lakridsland.
Kulinarisk er hollandske pandekager eller poffertjes med smør og kanel værd at prøve. Desserten, der udgør små, tykke pandekager sælges på ethvert marked i Holland.

 
Fra Danmark er afstanden til Holland kun godt 750 km, som, hvis man er i bil, mageligt kan tilbagelægges på en og samme dag indenfor 7,5 - 8 timer.

 
Ud over poffertjes elsker hollænderne lakrids og det i sådan en grad, at landet med rette kan kaldes lakridslandet. Befolkningen har et afhængighedsforhold til lakrids, sød lakrids, saltlakrids, ja, -lakrids af enhver art.

 
Hollands tulipanmarker trækker hvert forår mange turister til landet. Ikke bare turisterne elsker synet af de flotte tulipanmarker, hollænderne selv elsker i det hele taget blomster og bruger hvert år pæne beløb på disse.
Fra marts og hen i foråret står tulipanmarkerne i blomst og derudover er der andre løgplanter, som hyacinter, påske- og pinseliljer og gladiolus, at se.

 
 
 
 
Kunst og kultur er også Holland. Rotterdam repræsenterer en hel del af denne kultur, bl.a Erasmus broen, det tidligere hovedkvarter for Holland America Line, der i dag er kendt som Hotel New York. Et væld af moderne højhuse og de kendte Kubehuse.
"Det hvide Hus", Europas første skyskraber, men ingen lighed med "Det hvide Hus" i Washington.

 
Amsterdam har kanaler, det olympiske stadion og så er det her, de mange diamanthandlere holder til.

 
Holland er også kirker, Goudaost med Ostemarkedet i Gouda, Utrecht, Delft med den sidste fabrik, som stadig producerer Delft porcelæn i form af fabrikken Royal Delft.

 
 
Derudover er det flade Holland et kendt cykelland, men også badeland med gode strande.

 
HOLLANDSKE PANDEKAGER  (POFFERTJES)

250 g mel
10 g gær
4 dl lunken mælk
5 g salt
smør

til drys

flormelis

Lav en dej af mel, gær der er rørt op i lidt f den lune mælk og salt. Dejen æltes og tilsættes resten af mælken under omrøring.
Lad dejen hæve tildækket 1 time.

En blinispande varmes godt op og lidt smør kommes i hullerne. Fyld hullerne halvt op med dejen og vend pandekagerne, når de er smukt brune. Det hele må gå lidt hurtigt.

Poffertjes serveres med smør og overdrysset med flormelis.

Noget om Mad