tirsdag

Liv's Lækre Fladbrød

Liv's lækre fladbrød, må vi som rejsende tourister i Norge prøve.  Den norske husmoder bager ofte selv disse tynde fladbrød som Liv's lækre fladbrød, eller som vi i Danmark kalder dem, knækbrød. Brødene bages og gemmes i en kagekasse.


Nu til dags sælger de danske butikker knækbrød i mange forskellige varianter, men det er altid morsomt, at spise stedets specialiteter under rejse til andre lande, ligesom det, at fremstille det selv er spændende.

LIV'S LÆKRE FLADBRØD

65 g smør
65 g sukker
250 g hvedemel
1 -11/4 dl mælk
lidt salt

smørret smeltes og afkøles lidt inden melet, sukkeret og mælken samt salt røres i. Dejen æltes sammen, rulles meget tyndt ud, hvorefter dejen "smækkes" over kagerullen og på denne måde flyttes over på den smurte plade. Med kagesporen mærkes dejen af til aflange kiks, der bages ved svag varme (200-225 grader) i ca. 5 minutter. Fladbrødene kan nu med lidt forsigtighed knækkes fra hinanden. Lad brødene afsvale helt, før de lægges i kagekasse.

Liv's lækre fladbrød nydes til en kop te eller kaffe, evt. med ost eller pålæg.