torsdag

Borgfruens Bederyg

Borgfruens bederyg er et godt eksempel på god mad og ofte lavet for små midler. Når man rejser i Skotland og lader sig inkvartere privat er chancen for at smage retter a la Borgfruens Bederyg stor. De skotske husmødre er mestre i at tilberede god mad bl.a. denne bederyg tilberedt med den største omhu.

Lykkes det på rejse til Skorland at bo på en gammel borg, er det heller ikke her helt umuligt at møde ovenstående på middagsbordet.


Borddækningen I Skotland er ofte med en grov ægte lærredsdug, gode keramiktallerkener, høje glas, der kan rumme skummende mørkt øl . . . . blomsterne er tit afskårn efeugrene i et gammelt borgkrus.

BORGFRUENS BEDERYG

Opskriften er til 6 personer

1 1/2 kg dobbelt bederyg
salt
tørret pebermynte
lidt kogende vand
4 spsk. mintsauce (købes i glas)
fløde
smør
jævning

Bederyggen gnides med salt, pebermynte og lidt groftmalet peber. Brunes derefter i ovnen for rask varme. Når fedtet er brunt og sprødt, pensles det med olie. Lidt kogende vand hældes ved og stegen steger småt i ca. 2 timer ved 225 grader.
Skyen hældes fra, tilsættes jævning, kulør og mintsauce. Skum evt. lidt af fedtet fra først. Stegen brunes op, så fedtet bliver rigtig sprødt.

Borgfruens bederyg serveres med bagte kartofler til

VELBEKOMME