onsdag

Scotch-broth

Scotch-broth, en ægte skotsk højlandssuppe, kogt på fåre- eller lammekød, kan man altid være sikker på at møde, under besøg i det dejlige Skotland. Scotch-broth serveres med kødet skåret i stykker i suppen, sammen med masser af urter og en dejlig salat.


Opskriften er til 6 personer

SCOTCH-BROTH

3/4 kg fåre- eller lammekød fra bov eller kølle
4-6 løg
4 gulerødder
1 dl fine byggryn
1 persillerod
1 lille pakke frosne ærter
salt
1 1/2 dl vand

Kødet koger sammen med de rensede grøntsager til disse er møre. Dog skal grønærterne ikke på, før de sidste 10 minutter inden suppen er færdig.
Efterhånden som urterne er møre, tages de op og kødet koger til det er mørt. Omkring 2-2 1/2 time.
Så skæres kødet ud i mindre stykker og kommes på suppen sammen med urterne. Byggrynene skal jævne suppen og koger med en times tid, hvis de er grove. Anvendes de valsede, skal de kun koge med det sidste kvarter. Ærterne koger med, men kun i 5 minutter.
Suppen smages til med salt og nydes med klippet persille, der drysses over ved servering.
Resten af det kogte fårekød kan sammen med kogte, hvide bønner, evt. fra dåse. Blandes til en god, kold salat. Foruden kødet og bønnerne tilsættes også grønne salatstrimler og friske tomatsnitter. Alt smages til med olie, eddike og revet, rå løg. - Dejligt tilbehør til en scotch-broth.

VELBEKOMME