mandag

Edinburgh-koteletter

Edinburgh-koteletter, - endnu en traditionel ret vi kan møde under rejse i Skotland. Her som i andre retter med bedekød, indgår mintsauce i tilberedningen. Edinburgh-koteletter serveres med en skål salat, der består af agurker, tomat og salatblade.

Edinburgh med den imponerende hovedgade i Old Town, The Royal Mile er i sandheds navn en utrolig kulturby med historisk baggrund og så er den Skotlands hovedstad.
Hvad enten man er til et skotsk Tattoo, museumsbesøg, byvandring og ikke mindst som en nødvendighed, indtagelse af mad og drikke er her alt i overflod. Pubber i massevis, hvor praftfuld lokal mad til rimelige priser, øl og whisky i stride strømme, tilfredsstiller ethvert behov.
En rejse hertil kan absolut anbefales.


Opskriften er til 4 personer

EDINBURGH-KOTELETTER

4 dobbelte bedekoteletter
salt
peber
smør
2 spsk. mintsauce
3 rødløg
evt. 1 fed hvidløg
1 ds. baked beans

Koteletterne bankes og brunes i smør eller i afskåret fåretalg eller lammetalg på panden. Krydres og gennemsteger ialt ca. 5 minutter. Mintsaucen hældes over. I bunden af et ildfast fad anbringes nu de fintskårne, let brunede løg, derover baked beans. Heri lægges de stegte koteletter. Skyen fra panden hældes over. Alt varmes og serveres med en skål salat, bestående af agurker, tomat og salatblade.