tirsdag

Italien og is

Næppe nogen steder får man bedre is end i Italien og itlienske istraditioner går faktisk tilbage til det gamle romerrige. Dengang hentede man sne ned fra bjergene og blandede med frugt og honning til en slags sorbetis.


Hver region i Italien har sine specialiteter og har man rejst som turist i Italien, kender man nok til flere af dem. For er der nu noget som en rigtig sommerdag på en fortovsservering i Italien med en stor, og de er store, isanretning foran sig ? Italiener er fabelagtige til at lave is.


Mange vil nok kende Tartufo, fra restaurant Tre Scalini på Piazza Navona i Rom. Det er en skøn kaffeis, serveres nærmest som trøfler, der er rullet i revet chokolade. Eller en zuccotto, der betyder et halvt græskar, fra Firenze. Isen er en variant af den sicillianske cassatais.


TARTUFO

7 æggeblommer
1 stang vanilie
85 g flormelis
150 g mørk chokolade
1/2 dl stærk kaffe
1/2 dl piskefløde
1 glas orangelikør

æggeblommer, vaniliekorn og flormelis blandes. Piskes i vandbad ved svag varme til blandingen er let og luftig. Kaffen og 100 g af chokoladen smeltes sammen i vandbad og blandes med æggemassen. Det hele omrøres til det er koldt. Piskefløden piskes til let skum og vendes i massen, der hældes i en form og fryses.
Riv resten af chokoladen. Når isen er frossen laves, med en isske, kugler, som trilles i det revne chokolade.

"Trøffelkuglerne" serveres i portionsglas, overhældt med orangelikør.


ZUCCOTTO

2 store lagkagebunde
80 g smuttede mandler
80 g hasselnøddekerner
1 liter piskefløde
100 g flormelis
150 g reven mørk cjokolade
2 spsk. cognac
2 spsk. oragelikør

til pynt
50 g flormelis
50 g kakao

Mandler og nødder ristes i ovnen og herefter hakkes de groft. Piskefløde og flormelis piskes sammen. Heri blandes de hakkede nødder og mandler samt den revne chokolade. Cognac og likør blandes og stænkes over lagkagebundene.
Tag en skål, der er rund i bunden og for den med film. For nu skålen med lagkagebundene og gem til et låg.
Fyld skålen med flødeskummet og luk skålen med låget af lagkagebundene.
Sæt isen i fryseren 1 1/2 time, vend den ud på et fad. Dekorer den med kakao og flormelis i striber.

Servér zuccotto temmelig blød.

Noget om Mad