søndag

Moules Marinieres

Moules marinieres er en belgisk bistroklassiker, som mange nok vil erindre sig fra rejser i dette ølland og bland de mange specialøl er der nok at vælge imellem, som ledsager til denne rimelig nemme middag, moules marinieres.

I Belgien serverer man retten med enten brød eller pommes fritter fra ovnen til.

MOULES MARINIERES

Opskriften er til 4 personer

2,5 kg friske, skrubbede blåmuslinger
1 løg, finthakket
1-2 gulerødder, finthakket
3 stilke bladselleri, finthakket
60 g smør
2 dl tør hvidvin
1 tsk. timianblade
1-2 spsk. hakket persille

Kog grøntsagerne i smør i en stor gryde, ca. 5 minutter under låg. Tilsæt vin, timian og muslinger og kog ved høj varme i 5-8 minutter. Ryst gryden et par gange undervejs. Muslinger, der ikke har åbnet sig kasseres.

Servér moules marinieres, drysset med hakket persille sammen med et godt brød eller pommes fritter fra ovnen.