lørdag

Frau Kleinchens ananaskager

Frua Kleinchens ananaskager er endnu et godt eksempel på de dygtige kagebagere i tyskland, som vi venligt erindrer efter tysklandsbesøg og  deltagelse ved de tyske kaffeborde. Frau Kleinchens ananaskager stammer fra Heidelberg, hvor der findes adskillige små hyggelige kroer med hver sin kagespecialitet.


FRAU KLEINCHENS ANANASKAGER

250 g mel
200 g smør
4 spsk. florsukker
2 spsk. koldt vand
ananas
flødeskum
hakkede, ristede nødder
revet chokolade

Smørret hakkes i melet, sukker og vand tilsættes og dejen æltes sammen. Rulles ud, smurte linseforme, runde eller ovale, glatte eller riflede beklædes med dejen, der trykkes godt fast til formene. Kagerne bager ved rask varme, 250 grader i 6 minutter. Fyldes senere med flødeskum, små ananasstykker og pyntes med revet chokolade og ristede nødder.

Frau Kleinchens ananaskager er hurtige at bage og så kan de gemmes i en kagedåse,- fyldes når det bliver tid at byde til kaffebord med tysklandsminderne i centrum.