lørdag

Kalbsbraten mit bier

Kalbsbraten mit bier er en af mange tyske kødretter, vi støder på under ophold i det tyske. Her er det helt almindeligt, at man anvender øl i maden, som f.eks. i kalbsbraten mit bier.
Kalve- og oksesteg steges ofte i ovnen og dryppes med stærkt øl, tilsvarende vores porter. Det giver smag til både kød os sauce.

Opskrift er til 4 personer

KALBSBRATEN MIT BIER

1 kg kalveinderlår eller kalvefilet
salt
peber
100 g spæk
2 gulerødder
2 store løg
1 stor kaffekop mørkt øl (21/2-3 dl)
2-3 laurbærblade
4 hele nelliker
1 spsk. mel
smør til stegning

Kødet gnides med salt og peber, spækkes og brunes derpå i smør i en gryde. Derefter tilsættes gulerødderne, der er skåret i skiver og løgene, der er hakket groft. Når alt er stegt godt sammen, hældes øllet ved samt de forskellige krydderier. Under låg steger kødet ganske småt videre i en times tid, alt efter tykkelsen på kødet.
Tilsidst sies saucen, tilsættes kun smør (ingen fløde) og jævnes med lidt meljævning.

Kalbsbraten mit bier kan nok bringe gode spise- og rejseminder frem fra vor naboland Tyskland.