På Sicilien findes den ældste madkultur i Europa. Den lever endnu på traditioner fra den gamle græske kolonitid . . . . . . de kom til Sicilien for mere end 2500 år siden.
Der eksisterer en helt speciel siciliansk kogekunst og vilkårene for det er bestemt til stede takket være det dejlige solrige middelhavsklima.
Ingen steder er fødevarerne af højere kvalitet end her og et skatkammer af olivenolie, solmodne tomater, appelsiner, dejlige vine og andre råvarer ligger for vore fødder..
På Sicilien dyrkes blodappelsiner, som det eneste sted i Italien og de er i en klasse for sig med deres søde, røde kød og smukke, stærkt orange skal. Navnlig i områderne omkring Catania, Enna og Ragusa ses blodappelsiner.
Har man besøgt Sicilien, har man bestemt også en drøm om, at kunne tage noget af al den dejlige mad med hjem. Om ikke andet har vi jo lov til ved de hjemlige kødgryder at tilberede et måltid efter original siciliansk opskrift . . . . som nu denne skønne sicilianske rejecocktail med appelsin.
Meget raffineret og delikat frokost-,middagsret eller natmad til kræsne gæster. De vil elske den.
COCKTAIL DI GAMBERI
Opskriften er til 4 personer
400-500 g nykogte rejer
150 g mayonnaise, smagt til med tomatketchup, cognac og salt
2 appelsiner
finthakket persille
1 appelsin ekstra til pynt
Rejerne pilles og blandes i mayonnaisen, der skal være smagt godt til med tomatketchup, cognac og salt. 1/2 pillet appelsin til hver anretning, skæres i småstykker og appelsinstykkerne lægges i bunden af portionsglas. Herover rejemayonnaisen, der er pyntet med finthakket persille, måske en ekstra top mayonnaise og på glassets kant kan hænge en snoet appelsinskive.
Cocktail de Gamberi serveres enten som frokost- eller middagsret eller også som natmad.
Noget om Mad