mandag

Italiens Spisekammer

Et af Italiens skønneste områder, Toscana i Norditalien, kaldes for Italiens spisekammer og det ikke uden grund.I det pragtfulde solrige og frodige område vokser druer til chianti-vinene, der dyrkes oliven, som presses til den fineste olie, ligesom frugt, bær og grøntsager er repræsenteret i overflod.

Turister i Toscana har nok stiftet bekendskab med regionens vidunderlige osso buco med hvide bønner. Skulle man ha' lyst til en gang osso buco med hvide bønner efter hjemkomst, er det nemmest, at bruge færdige bønner fra dåse, uden det derfor forringer retten.

Opskriften er til 4 personer


OSSO BUCO MED HVIDE BØNNER

4 skiver okseskank (ca. 3 cm tykke)
1/4 dl olivenolie
1 finthakket løg
1 finthakket stilk bladselleri
1 finthakket gulerod
mel
1 lille glas hvidvin
1 ds. flåede tomater
salt
peber

hvide bønner
200 g hvide bønner
2 liter vand
1 fed hvidløg
1 tsk. salvie
2 flåede tomater

Læg bønnerne i blød i vand natten over og kog dem næste dag møre i 2 liter vand i ca. 1 1/2 time. Svits det finthakkede hvidløg i lidt olivenolie sammen med salvien og tomaterne. Hæld vandet fra bønnerne og kom bønnerne ned til tomat-hvidløgsblandingen. Lad det småkoge 5-6 minutter, smag til med salt og peber.

Retten tilberedes i en dyb pande eller stegegryde, der kan tåle at gå i ovnen.
Varm olien op i en pande eller gryde og svits grøntsagerne heri. Vend kødstykkerne i mel, brun dem på en anden pande i olie. Læg kødstykkerne over til grøntsagerne, tilsæt hvidvin og lad det hele koge op. Tilsæt de flåede tomater, salt, peber og et lille glas koldt vand. Dæk gryden med låg eller folie og steg retten færdig i ovnen ved 225 grader i ca. 30 minutter til kødet er mørt.

Servér osso buco med hvide bønner.

Noget om Mad