Flyenturiaster fra hele verden flokkes på St. Martin og stranden, hvor øens kendte lufthavn, Princess Juliana International Airport, ligger direkte ud til den turistbelagte strand, Maho Beach. Her er det muligt, at sidde på en strandbar dagen lang med en drink i hånden, medens turistfly konstant lander og letter, bogstaveligt lige hen over hovedet på folk. Lufthavnen er kendt for sin korte landingsbane, som dog er lang nok til at tage jumbojetter og dem er der nogle stykker af.
Flyspottere i alle aldre færdes med mobiltelefon og kamera i hånden, parat til det helt fantastiske scoop, når de store fly ankommer.
Caribisk stemning, spareribs på stranden, strand promenader og caribisk blåt hav. Det er St. Martin, der er opdelt i en hollandsk og en fransk del. St. Martin er fransk og Sint Maarten i syd er hollandsk.
Natteliv og kasinoer hører til den sydlige del af øen, medens den nordlige franske del brillerer med dyre franske modebutikker og smykkeforretninger.
Maden er caribisk og her er valgt caribisk bøfsalat der, sammen med godt brød, udgør et hovedmåltid.
CARIBISK BØFSALAT
300 g bøf af mørt oksekød
1 spsk. olie
1/4 tsk. groft salt
friskkværnet peber
2 røde peberfrugter
dressing
1 1/2 dl creme fraiche 6 %
1 dl mangochutney
2 spsk. vineddike
1 spsk. citronsaft
1 knivspids allehånde
1/2 tsk. groft salt
friskkværnet peber
evt. sukker
300 g blandede salatblade
1 stor mangofrugt, skåret i lange tynde skiver
1 stor avocado, skåret i lange tynde skiver
1 bundt snittet purløg
evt. frisk koriander
Bøffen grilles på grillen eller steges i olie på en varm pande i 2-4 minutter på hver side, efter hvor rød den skal være. Krydr med salt og peber. Peberfrugterne grilles under ovnens gerill eller på havegrillen til skindet er helt sort. Lad det trække i en plastikpose til det er kølet af. Pil skindet af peberfrugterne og skær dem i lange, brede strimler.
Til dressing røres creme fraiche og mango chutney sammen. Tilsæt eddike, citronsaft, allehånde, salt, peber og evt. lidt sukker. Smag dressingen til.
De største salatblade deles i stykker og salaten arrangeres på et stort fad. Fordel peberfrugt, mango, og avokado over. Bøffen skæres i brede skiver og anretter på salatfadet. Stænk halvdelen af dressingen over og giv resten til. Drys purløg over og evt. snittet koriander.
Servér caribisk bøfsalat med et godt brød til.
Opskrift : Arla / Karolines Køkken
Dengang i 50erne